- Bliver du ved med at hænge fast i det samme mønster i dit liv?
- Har du det svært i dit parforhold?
- Er det svært at finde en mening med det hele?
- Har du al mulig grund til at være lykkelig, men det føles ikke sådan indeni?
Måske står du i en krise eller måske har du brug for at bryde nogle uhensigtsmæssige mønstre. Gennem samtale kan jeg støtte til at se på dine problematikker med større indsigt, så du bliver bedre i stand til at navigere i dit liv.
Samtaleterapi foregår som et samarbejde mellem dig og mig. Fokus ligger på dig og din oplevelse af din aktuelle livssituation. Sammen undersøger vi dine tanker, følelser, handlinger og dine personlige relationer. På den måde får du større indsigt i dig.
Formålet med den terapeutiske samtale er, at du finder frem til en mere hensigtsmæssig måde, at forholde dig til dit liv på. Du bliver rustet til at skabe en tilværelse i overensstemmelse med dine muligheder og dine begrænsninger på en realistisk måde.
Den individuelle samtale varer 90 minutter og koster 900 kr.
Har du ikke mulighed for at møde op personligt, kan du få en terapeutisk session over telefonen. Sessionen varer 1 time og koster 600 kr. som du skal overføre til min konto, hvorefter jeg ringer dig op på et aftalt tidspunkt.
Hvad er terapi?
Formålet med at gå i terapi er, at du gennem indsigt finder hjælp, støtte og inspiration til at skabe den forandring i dit liv, som du ønsker.
Et terapeutisk forløb er baseret på ærlighed, åbenhed, tillid og engagement og er et samarbejde mellem dig og mig.
Samarbejdet indebærer at du er villig til at:
- mærke og tale om det, der optager dine følelser og tanker
- arbejde med dine muligheder og begrænsninger
- undersøge de valg og dermed også fravalg du træffer i dit liv
- få øje på dit ansvar eller mangel på samme i forskellige relationer
I terapien er jeg:
- nærværende og respektfuld
- undersøgende overfor de forhold der kommer frem i terapien
- ansvarlig for de terapeutiske rammer
- bevidst om mine begrænsninger som terapeut
- løbende under efterudddannelse og supervision
Dit ansvar som klient:
Som klient er du ansvarlig for at overholde den aftalte mødetid og det er mit ansvar, at afslutte sessionen. Hvis du kommer for sent slutter vi som aftalt og du betaler stadig fuld pris. Du betaler derimod ikke for eventuel overskreden tid.
Afbud:
Ring afbud på 23 80 60 16 senest kl 12 dagen før din aftale ellers skal du betale for den.
Beløbet indbetales på min konto i Danske Bank 3170 – 4090021168
Betaling og priser:
En terapeutisk samtale varer 90 minutter og koster kr. 900.
Parterapi varer ligeledes 90 minutter og koster kr. 1.200.
Parterapi med 2 terapeuter varer 90 minutter og koster kr. 1.500.
Betalingen sker kontant ved afslutningen af sessionen. Jeg tager ikke dankort.
Du vil modtage en kvittering.
Betaling kan også efter forudgående aftale ske via netbank. Se ovenstående kontonr. Beløbet skal da være indbetalt 3 dage før den aftalte session eller efter nærmere aftale.
Tavshedspligt:
Som psykoterapeut er jeg underlagt tavshedspligt, således at jeg ikke må videregive oplysninger om mine klienter til 3. mand. Dette gælder naturligvis ikke når jeg ifølge den gældende lovgivning har oplysningspligt til eksempelvis de sociale myndigheder eller politi.
Parkering:
Der er parkeringsbegrænsning på to timer i området omkring klinikken.
Psykoterapeut Katrine Axholm, Gl. Kongevej 143, 1850 Frederiksberg C. Mobil: 23 80 60 16, info@axholm.com